Eksotisk saftig burger med Jarlsberg® af kokken Elizabeth Haigh.
- 800 g hakket oksekød
- 4 skiver Jarlsberg®
- 2 spsk. Gochujang-pasta (eller anden pasta med rød chili)
- 100 g mayonnaise
- 2 røde perlesalathoveder (vasket og adskilt i blade)
- 80 g kimchi
- Nogle syltede agurker (syltede kålrabi/asier)
- 4 briocheboller
- 50 g stegefedt
- 1 vandmelonradise (skrællet)
- 4 benmarv (marven taget ud og hakket fint) - valgfrit
Kom det hakkede oksekød i en skål, og krydr godt med fint havsalt.
Hvis du ønsker ekstra saftige burgere, kan marven blandes med den hakkede oksekød i skålen.
Del oksefarsen i klumper af 200 g, og form dem til 4 burgerbøffer.
Varm stegefedtet på en stegepande, og steg bøfferne et par minutter (ca. 3 minutter) på hver side. Læg et stykke Jarlsberg® på hver af bøfferne, og læg dem under grillen, til den smeltede ost bobler og er gylden.
Tilbered i mellemtiden Gochujang-mayonnaisen ved at blande mayonnaise og Gochujang-pasta sammen.
Snit vandmelonradisen fint på et mandolinjern, og skær den herefter i små juliennestave. Sæt til side, til når burgeren skal bygges.
Rist brioche-bollerne forsigtigt (den skårne side opad) under grillen, til de er gyldne, og begynd herefter at samle burgeren.
Kom først en stor spiseskefuld Gochujang-mayonnaise på hver halvdel af bollen, tilsæt et stykke salat, derefter en bøf med Jarlsberg® og til slut en kombination af kimchi, syltede agurker og radise på toppen. Velbekomme!
Elizabeth Haigh
Elizabeth Allen betragtes som en af de klareste stjerner på Londons kulinariske himmel. Tag et kig ind i Elizabeths verden af krydderier.
Få mere at vide