Croque Monsieur med Jarlsberg®

Det siges, at denne ret er så fransk, at det er et af de første ord, man lærer at sige, når man skal lære at tale fransk. Lige siden det blev introduceret som en hurtig snack i franske caféer og barer i begyndelsen af det 20. århundrede, har det været en favorit blandt sandwichelskere over hele verden. Det er bestemt ikke uden grund. Vi skal blot tænke på kombinationen af knasende, smørbelagt brød, revet muskatnød, røget skinke og sød og nøddeagtig Jarlsberg®-ost, så er vi hensat i atmosfæren fra de ikoniske fortovscaféer i Paris.
Sværhedsgrad: Let
Tid: 15 min
Produkt i opskriften
Jarlsberg® Original Få mere at vide
Ingredienser
  • 4 Portioner
  • 1 dl mælk
  • 1 spsk. smør
  • 1 spsk. mel
  • Kværnet muskatnød
  • Hvid peber
  • Salt
  • 4 store skiver kogt eller røget skinke
  • 4 store skiver hvidt brød
  • 1 spsk. smør
  • 16 skiver Jarlsberg®-ost

    Vinaigrette

  • 1 spsk. Dijonsennep
  • 1/2 dl olivenolie
  • Saften fra en halv citron
  • Salt og peber
Sådan gør du

Lav en hvid sovs ved at smelte smørret i en gryde og gradvist tilsætte melet og omrøre godt. Rør mælken i gradvist for at få en jævn blanding, og tilsæt revet muskatnød, salt og peber efter smag. Kog æggene, som du kan lide dem, og stil dem til side. 

Pisk ingredienserne til vinaigrette sammen. Steg de store brødskiver i smeltet smør på en stegepande, og hæld den hvide sovs over. Læg brødet med skinkeskiver og Jarlsberg®-ost på, og brun under grillen, indtil osten er smeltet. 

Server denne fantastiske morgenmad garneret med et par salatblade, tilsat vinaigrette og toppet med æg.

Velbekomme!